Se e-mailen online her
 
 
 
 
 
 
         
     
KL-logo
nr. 19/ 24. februar 2020
 

Denne udgave

I denne udgave af Nyhedsbrevet Råderum præsenteres forskellige tilgange, som anviser en vifte af kommunale indsatsområder på socialområdet. I nyhedsbrevet kan du læse om en række kommuners erfaringer med styring indenfor socialområdet samt hvordan kommunerne understøtter bl.a. borgere med funktionsnedsættelser og unge der bevæger sig i socialområdets periferi. Derudover indeholder nyhedsbrevet et link til det nyeste afsnit af Omstillings- og Udviklingsenhedens podcast, hvor du bl.a. kan høre om tre greb til at understøtte styringen på det specialiseret socialområde.
 

Nyheder

Forskellige tilgange til socialområdet anviser en vifte af kommunale indsatsområder

På tværs af den offentlige sektor er der enighed om at det specialiserede socialområde er udfordret både fagligt og økonomisk. Der er imidlertid mange meninger og holdninger mellem politikere og faggrupper om, hvordan problemerne skal forstås og løses. Denne artikel giver et overblik over de forskellige tilgange på området, og eksempler på hvilke værktøjer kommunen kan gribe i værktøjskassen på både kort og lang sigt for at afhjælpe udfordringerne.
 
Læs artiklen på kl.dk
 

Ringkøbing-Skjern viser vejen til effektiv drift på botilbud

Det er ikke lige til at implementere nye effektive løsninger og arbejdsgange på kommunale botilbud. Det skyldes til dels at området er komplekst og der findes ikke én løsning på udfordringerne. Ringkøbing-Skjern har udviklet en model ’effektivisering af botilbud’, som har givet gode resultater. Modellen giver mulighed for at bruge forskellige greb, der er tilpasset de konkrete behov på de enkelte botilbud.
 
Læs artiklen på kl.dk
 

En sundhedsmæssig succeshistorie stiller krav til kommunerne både fagligt og økonomisk

Flere borgere med handicap lever længere, og det er en succeshistorie for både borgerne, deres pårørende og de danske kommuner. Parallelt med den stigende levealder ændres pleje og omsorgsbehovet, og derfor er det vigtigt løbende at følge udviklingen og justere indsatserne til borgeren. Eksempler fra Lejre og Brønderslev viser, hvordan kommunerne kan justere indsatsen til borgerne og derigennem håndtere udviklingen fagligt og økonomisk.
 
Læs artiklen på kl.dk
 

Ungeindsats i Odsherred: Tværfaglighed giver pote

Siden 2013 har Ungeenheden i Odsherred Kommune haft succes med at hjælpe unge i uddannelse. Nøglen er en koordineret, individuelt tilpasset og fleksibel indsats samt tæt tværfagligt samarbejde.
 
Læs artiklen på kl.dk
 

Nyt afsnit af Omstillings- og Udviklingsenhedens podcast

I dette afsnit interviewer vi Mette Lindgaard, partner og leder af velfærdsområdet i PwC, der bl.a. kommer med sit bud på tre greb, som kommunerne kan anvende til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde:
  1. En skarpere myndighed: Man skal sikre en fælles faglighed i myndigheden, der sikrer, at sagsbehandlerne har et ensartet og stærkt grundlag for tildeling og opfølgning af kommunens tilbud til borgeren.
  2. En bredere og mere nuanceret tilbudsvifte: Der ligger et potentiale i at tilbyde mere målrettede tilbud i den lettere ende af indsatsrammen. Det drejer sig om flere forebyggende tilbud (§82), tilbud der går på tværs af afdelinger samt tilbud med kortere forløb, der kan medvirke til, at behovet for større indsatser mindskes.
  3. Hav det rigtige mindset: Der skal være en gennemgående recovery eller rehabiliterende tilgang i kommunen, særligt til dem med psykiske udfordringer, så borgeren støttes i at kunne bidrage til samfundet efter endt forløb.
Mette fortæller derudover om, hvordan kommunerne kan styrke visitationen som styringsredskab og forbedre deres forebyggende indsats samt om hvordan en ændret incitamentsstruktur kan bidrage til, at flere kommuner går forrest i at udvikle effektive tilbud på området
 
Hør afsnittet på soundcloud