Webinar: Pilottest af Fælles Faglige Begreber - Børn og Unge
Fra marts til juni 2024 gennemførte projektet en pilottest, hvor 47 rådgivere og sagsbehandlere på tværs af Københavns Kommune og Viborg Kommune testede "Temakataloget".
Med fokus på temaernes anvendelse ved underretninger og afgørelser undersøgte pilottesten, hvorvidt og hvordan temaerne giver mening for sagsbehandlerne, og bedst kan understøtte sagsflow og dokumentationspraksis.
D. 8. oktober kl. 9.00 - 10.15 afholder KL, Københavns Kommune og Viborg Kommune på denne baggrund et online webinar om pilottestens resultater og deler faglige refleksioner over, hvordan de fælles begreber kan anvendes på det sociale børn og ungeområde.
Praktisk om tilmelding
- Webinaret er målrettet kommunale medarbejdere på det sociale børn og unge område
- Webinaret er gratis
- Du får tilsendt en kalenderinvitation til webinaret nogle dage efter din tilmelding
- Du tilmelder dig via den mørkeblå knap nedenfor
- Hvis du har spørgsmål til tilmelding så kontakt konsulent Lasse Bay på LABA@kl.dk
|