Se e-mailen online her
 
 
 
 
 
 
         
     
KL-logo
nr. 57/5. juli 2024
 

Denne udgave

I denne udgave kaster vi et tilbageblik på de tre mest læste artikler fra Nyhedsbrevet Råderum det seneste år.
 
Den første artikel beskriver resultaterne af en landsdækkende undersøgelse fra KL, der sammenholder kommunernes styringspraksis på det specialiserede voksenområde med de gældende anbefalinger og peger på en række potentialer for at styrke den faglige og økonomiske styring.
 
I den næste artikel har vi spurgt nogle af landets førende eksperter om, hvordan kommunerne kan reducere de administrative opgaver. Arne Ullum, chefredaktør for NB Medier, Nanna Vestereng, chefkonsulent i Komponent, og Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, giver hvert deres perspektiv på, hvordan kommunerne kan omstille, udvikle og frigøre råderum på administrationsområdet.
 
I tredje og sidste artikel kan du hente viden om, hvordan digitalisering af indkøb i kommunerne er en central strategi til at skabe råderum. Gennem øget e-handel er Vejen Kommune lykkes med at reducere tidsforbruget på administrative opgaver og frigøre tid til kerneopgaverne.
 
Vi i Omstillings- og Udviklingsenheden ser frem til at fortsætte med at understøtte kommunernes arbejde med at skabe råderum, når vi vender tilbage på den anden side af sommerferien.
 
Rigtig god læselyst og god sommer!
 

Nr. 1

Nyt styringsoverblik på socialområdet: Kommunerne har stort fokus på data og visitation til botilbud

 
En ny undersøgelse fra KL viser, at de fleste kommuner arbejder systematisk med faglig og økonomisk styring af socialområdet i henhold til gældende anbefalinger. Næsten alle kommuner har over en årrække bl.a. styrket fokus på kontraktforhandling, bred deltagelse i visitationsudvalg og dataunderstøttelse, der skaber overblik over borgere i sociale tilbud. Men der er fortsat potentialer at hente, når det kommer til bl.a. tilbudsviften, kontraktforhandling og tættere opfølgning mellem udfører og myndighed.
 
Læs mere på kl.dk

Nr. 2

Hvad er vejene til råderum på administrationsområdet? Få tre eksperters bud

 
Der er fornyet fokus på kommunernes administration i den seneste økonomiaftale, hvor der bl.a. er fokus på at implementere statslige og kommunale regelforenklinger som vej til at aflaste kommunernes administrative opgaver. Sideløbende har kommunerne gode muligheder for at fortsætte de indsatser, der kan omstille, udvikle og frigøre råderum på administrationsområdet. Vi har spurgt tre eksperter, hvilke perspektiver de har på at skabe råderum på administrationsområdet.
 
Læs mere på kl.dk

Nr. 3

Digitalisering af indkøbet - en løftestang til højere aftaleanvendelse og færre penge brugt på indkøb

 
E-handlen på tværs af kommunerne stiger stødt. Og det er der god grund til – analyser fra SKI viser nemlig, at jo mere en kommune e-handler, des mere anvender de indkøbsaftalerne, hvilket giver både bedre priser og færre transaktionsomkostninger. Læs med og bliv klogere på potentialerne ved e-handel, samt hvordan vedvarende fokus og opfølgning har været vejen til mere e-handel i Vejen Kommune.
 
Læs mere på kl.dk