Se e-mailen online her
 
 
 
 
 
 
         
     
KL-logo
nr. 53 / 3. novmeber2023
 

Denne udgave

Denne måneds udgave af Nyhedsbrevet Råderum sætter fokus på kommunernes styringspraksis på det specialiserede voksenområde. I nyhedsbrevet præsenteres en ny undersøgelse fra KL, der giver et overblik over, hvor langt kommunerne er med arbejdet og hvor der er potentiale at hente. Undersøgelsen peger bl.a. på, at langt de fleste kommuner arbejder systematisk med faglig og økonomisk styring af socialområdet og bruger de gældende anbefalinger til arbejdet, såsom ledelsesinformation og fokus på visitationsprocessen. Derudover kan du blive klogere på, hvordan en styrket indkøbspraksis kan være med til at skabe værdi på socialområdet. Her er Lyngby-Taarbæk en af de kommuner, som gennem øget fokus på forhandling og kontrakter har skabt resultater, der er til gavn til borgere såvel som kommunens økonomi. Til sidst kan du læse om, hvordan Høje-Taastrup Kommunes arbejde med en udvidet tilbudsvifte, et stærk datagrundlag og organisatorisk forankring har hjulpet med at holde udgifterne i ro.  
 
Rigtig god læselyst!  

Nyheder

 

Nyt styringsoverblik på socialområdet: Kommunerne har stort fokus på data og visitation til botilbud

 
En ny undersøgelse fra KL viser, at langt de fleste kommuner arbejder systematisk med faglig og økonomisk styring af socialområdet i henhold til gældende anbefalinger. Næsten alle kommuner har over en årrække bl.a. styrket fokus på kontraktforhandling, bred deltagelse i visitationsudvalg og dataunderstøttelse, der skaber overblik over borgere i sociale tilbud. Men der er fortsat potentialer at hente, når det kommer til bl.a. tilbudsviften, kontraktforhandling og tættere opfølgning mellem udfører og myndighed.
 
Læs mere på kl.dk
 
 
 

Hvordan kan styrket indkøbspraksis skabe værdi på socialområdet?

 
Hver dag foretager chefer og medarbejdere i kommunerne køb af komplekse ydelser tæt på borgeren. Det drejer sig fx om botilbud, specialundervisning og forebyggende indsatser til børn og unge. Køb der med fordel kan gennemføres med støtte fra kommunens indkøbsfunktion eller kollegaer, der har indgående viden om kontraktindgåelse, forhandling og dialog med leverandører samt tilbud. På den måde bringes erfaringer i spil, der kan bidrage til at styrke indkøbet, og sikre kvalitet i indhold og processerne før, under og efter en kontrakt er indgået. Netop kontrakten er omdrejningspunktet for mange af de kommuner, der arbejder målrettet med at styrke indkøbspraksis på det specialiserede socialområde.Det er også tilfældet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Læs med, og bliv klogere på, hvordan kommunen gennem fokus på kontrakter og forhandling har arbejdet med at styrke deres indkøbspraksis på det specialiserede børn, unge og voksenområde og skabt resultater for både borgerne og kommunens økonomi.
 
Læs mere på kl.dk
 
 

Høje-Taastrup har bremset udgifterne på det specialiserede voksenområde

 
I disse år presses mange kommuners økonomi af stigende udgifter til det specialiserede voksenområde. Imidlertid er udviklingen i Høje-Taastrup de seneste år vendt og kommunen har formået at holde udgifterne i ro. I KL’s nye værktøj ’Kommunernes Styringsoverblik’ peges der på, at Høje-Taastrups succes bl.a. kan tilskrives arbejdet med deres tilbudsvifte, et stærkt datagrundlag og at arbejdet er forankret i hele organisationen.
 
Læs mere på kl.dk

Husk at tilmelde dig til Råderumsugen 2023!

 
 
LÆS DET FULDE PROGRAM OG TILMELD DIG HER