Projektet er i fuld gang med finde og forme de fælles faglige begreber til klassificering i IT-fagsystemerne. Det sker ved at ryste posen med de faglige metoder og værktøjer, som er i spil på området og trevle kommunale indsatskataloger og kvalitetsstandarder igennem for formål, beskrivelser og definitioner indenfor projektets paragraf-felt. Arbejdsgrupper med fagfolk fra kommuner og Socialstyrelsen har mødtes for anden gang på de to workshop-forløb om tilstande og indsatser og arbejdet med foreløbige bud på begrebskataloger.
Læs mere om datastandardiseringens byggeblokke tilstand og indsats på vores hjemme-side: Om projektet (kl.dk)
Vi har modtaget materialer fra kommunerne til det løbende begrebsarbejde. Så hvis du sidder med gode instrukser eller vejledninger til for eksempel handleplaner, systemer eller arbejdsgange fra din kommune, så send det endelig til os.
Projektteamet takker for det gode engagement blandt deltagerne i begrebsarbejdet og glæder os til, vi mødes igen i tredje runde workshops til september.
|